SEO bureau — Optimer mod fremtiden

Savner du et SEO bureau med stor erfaring indenfor søgemaskineoptimering, en kynisk fremgangsmetode og kortsigtede metoder?

Så kan du ligeså godt lede videre. SearchComet er et SEO bureau, hvor vi kender værdien af en personlig tilgang til samarbejde og gennemsigtighed i vores arbejdsprocesser. Vi lover intet, vi ikke kan holde — og hvis resultaterne på noget tidspunkt ikke lever op til forventningerne, så er vi heller ikke sky for at indrømme det.

Kontakt os Gratis potentialeanalyse

Vidste du, at…

Vidste du, at…

Vi tilbyder 

SEO handler i bund og grund om at ligge over dine konkurrenter og være det første, som potentielle kunder og klienter ser, når de søger på de søgeord, du har optimeret frem mod.

Det er præcis det, vi gør bedst. Med effektiv søgemaskineoptimering kan du forbedre din hjemmesides placering i Googles søgeresultat, så du ses af brugere, der søger efter dine produkter eller services.

Dine brugeres kunderejse er kompleks, og derfor er det vigtigt, at din hjemmeside er søgemaskineoptimeret og rangerer højt på søgemaskinerne, så din virksomhed er til stede i alle faser af kunderejsen: fra inspiration til research, køb og efterkøb. Og det får du kun, hvis du også kan stole på dit SEO bureau.

Men god SEO er desværre sjældent nok på egen hånd. Derfor tænker vi også strategisk og optimerer ud fra flere forskellige vinkler på samme tid. Formålet er at optimere hele vejen rundt og udnytte enhver mulighed, vi (og du) har til rådighed.

SearchComet består af en flok passionerede SEO specialister med base i Aarhus og hjerter, der banker for søgeordsoptimering. Vi hjælper dig vha. en omnichannel datadrevet SEO-strategi, som sikrer, at din virksomhed får optimal synlighed, trafik og konverteringer langs hele kundens rejse.

Nedenfor giver vi et hurtigt indblik i nogle af de forskellige SEO discipliner, det er vigtigt at have fokus på.

SEO — lige dele kunst og videnskab

Spørger du andre, så er SEO kunsten i at gøre det samme som de andre, bare bedre. Og det er vi for så vidt også enige i.

Men det rigtige spørgsmål at stille, er, hvordan gør man nu egentlig lige det? Hvordan opnår du førstepladsen på Google og, ydermere, hvordan sikrer du, at du beholder den?

Stort set ligegyldigt hvilken branche, du er indenfor, så er der kamp om kunderne, klienterne og, i forlængelse af det, de bedste og mest relevante søgeord.

Så igen, hvordan kommer du til tops i søgemaskinerne?

Det er her, at vi hos SearchComet tyer til dataen og videnskaben.

Faren ved upålidelige kilder

Når det kommer til SEO, kan man lave sig mange gisninger og komme med mange spådomme om, hvad der vil fungere. Og der findes skam også et væld af artikler, blogopslag og social media indlæg, der prædiker alt fra mirakelløsninger til automatiserede programmer, der klarer alt arbejdet for dig.

Hvis du har researchet bare en smule om SEO, så er du sandsynligvis stødt på et par stykker af dem i din færd (og glæd dig — hvis din Facebook ikke allerede drukner i SEO-relaterede reklamekampagner, så vil den snart).

Og der kan også være værdifuld information at hente i nogle af dem.

Problemet er bare, at SEO som disciplin er både for bredt et felt og i for hastig og konstant udvikling, til at man kan sige meget konkret om udviklinger fremadrettet — fordi alt kan ændre sig fra dag til anden, og til tider gør det.

Derfor er det vigtigt ikke at glemme at have en stor ske salt med, når man dykker ned i råd om SEO (inklusiv det her). En stor del af dem bygger nemlig uundgåeligt på stereotypiske forudindtagelser, generalisationer og forældede erfaringer.

Hvad kan man så stole på? Og hvad er fremgangsmåden så?

Se, nu stiller vi de rigtige spørgsmål.

Søgemaskinernes algoritmer

Når vi opstarter et nyt SEO-samarbejde for en klient, så gør vi det altid med udgangspunkt i en dybdegående søgeordsanalyse, der analyserer alt fra klientens og virksomhedens branche og deres kundesegment til sæsonsvingninger, søgehensigt, brugervenlighed og hjemmesideopbygning.

Kun sådan kan vi vide os sikre i vores sag, når vi siger, at vi optimerer mod både de brede og de mere longtail søgeord.

Fordi en skarp analyse af søgeord og muligheder, de tilbyder, danner nemlig fundamentet for ethvert skridt udi SEO-optimeringen derefter. Det er søgeordene, søgehensigt og virksomhedens mål, der sætter retningen for det videregående SEO-arbejde.

Og kompasset? Det er dataene.

Men hvor indsamler man så dataen fra? Det er et glimrende spørgsmål, og svaret varierer fra case til case.

Fælles for alle, udover de ting, søgeordsanalysen kan fortælle, er selve søgemaskinerne og deres funktioner.

Hvad ligger øverst, når du søger på de forskellige søgeord? Hvilke slags resultater bliver du vist? Hvad siger de om den generelle søgehensigt? Det er altid en god indikator for, hvad søgemaskinerne bedømmer som de bedste resultater.

Søgemaskinernes algoritmer er for så vidt dem, man forsøger at gnubbe sig op ad, når man laver effektiv SEO. Fordi de tester konstant søgeresultater af, og når der er visse sider og resultater, der gang på gang viser sig at være relevante for brugerne (dvs. at brugere klikker på resultaterne og interagerer med indholdet), så fortæller det Google og de andre søgemaskiner, at resultatet er brugbart for brugerne.

Derfor rangeres de over andre, mindre relevante resultater.

Egen dataindsamling

Søgemaskinernes resultater er dog langt fra nok. Det er ikke alene alt for uoverskueligt at søge på flere hundred søgeord enkeltvis; det er også nært umuligt at kvalificere den data.

Til det og mere anvender vi hos SearchComet en række forskellige analyseværktøjer, der assisterer med alt fra kvantificering af søgeord og hastighedsoptimering af hjemmesider til daglig opdatering af søgevolumen og måling af konkurrenters placeringer. Derudover gør vi også brug af planmæssig systematisering af arbejdsprocesser, så vi hele tiden har øjnene åbne for nye muligheder, der skulle dukke op i løbet af optimeringsprocessen.

Det gør, at vi altid løbende kan optimere på nye sideoprettelser, tekstproduktion, søgeordsanalyser, tendenser, udviklinger og andre variabler, der har det med at ændre sig med tiden. Kort sagt, så er værktøjerne ikke altid med til at gøre arbejdet nemmere (tværtimod), men de er med til at hjælpe os med at gøre arbejdet bedre.

Dertil kommer selvfølgelig også regelmæssig opfølgning på teknologiske og erfaringsmæssige udviklinger indenfor SEO, branchen såvel som søgemaskinerne. Google og de andre søgemaskiner opdaterer konstant deres algoritmer, så de bedst muligt kan servicere brugerne og hurtigst og mest effektivt lede dem videre til højrelevante resultater.

Det fører med sig, at vi altid er på forkant med de nyeste udviklinger og, selvom vi heller ikke kan forudsige fremtiden, så om ikke andet være forberedt og komme ændringer i møde med skoene pudset og planen lagt.

Men den langt vigtigste data får vi fra SEO-arbejdet selv.

Det kan lyde lidt mystisk, men der er skam mening med galskaben.

Optimering ud fra relevant data

Første skridt i SEO-optimering handler oftest om at snuppe alle de lavthængende frugter. Det vil sige, man optimerer først på de nemme ting, man ved har indflydelse på resultatet og ikke tager lang tid.

Det indbefatter de ’nemme’ ting, såsom optimering af titler, metabeskrivelser og H1ere.

Når de lavthængende frugter er plukket, er tidspunktet, hvor SEO-arbejdet for alvor starter. Det er her, at der virkelig er mange meter at vinde, fordi de lavthængende frugter, selvom der skal være styr på dem, er nemlig også noget, dine konkurrenter med stor sandsynlighed allerede styr på.

Hvis du vil skille dig ud (med andre ord, hvis du vil gøre det samme som de succesfulde men bare bedre), så er det her, at kunsten virkelig skal flette fingre med videnskaben og dataen. Det gælder om at integrere gode idéer med relevant og opdateret data på en måde, så resultatet er et mærkbart spring i ens rangering på de(t) gældende søgeord.

Oprigtige spring i ens placering på søgemaskinerne sker som regel kun på baggrund af en genistreg eller at man har tappet ind på en hidtil ukendt åre.

Derfor, fremfor lavthængende frugter, handler SEO her om guldkorn — hvor vi finder dem og, ikke mindst, hvordan vi bedst udnytter dem.

Kort sagt, så er det her, at en SEO-specialist får smedet sit sværd og rigtigt viser sit værd.

Og jernet hvormed sværdet er smedet? You guessed it: dataen.

Men en anden del af kunsten er at vide, hvilke dataset er relevante, hvilke er upålidelige og hvilke kan vente til senere. Her spiller erfaring selvfølgelig en rolle, men når det kommer til SEO (som i så mange andre fag), så kommer man altid længst med kløgt, indsigt og omhu.

Hvor ligger der uudnyttet potentiale og nye muligheder, og hvordan anvender vi det bedst til vores fordel på SEO-slagmarken?

For at svare på det, tager vi atter udgangspunkt i søgeordsanalysen og marcherer stille og roligt frem derfra.

Datadrevet søgemaskineoptimering er vejen frem

Hvad ranker konkurrenterne på? Er der longtail muligheder, de har overset? Hvordan sætter vi de longtail søgeord bedst i spil sammen med vores bredere nøglesøgeord? Skal der skabes nyt, brugbart indhold? Og hvad med vigtige søgeord, vores konkurrenter allerede sidder tungt på — hvordan skaber vi indhold, der er mere relevant og brugbart? Hvordan beviser vi overfor søgemaskinerne, at vores hjemmeside og content er bedre en alle andres, også dem der måske har ligget i toppen i flere år?

Med andre ord, så er det vigtigt at vide, hvor man skal dedikere og allokere sin tid, så man derved også kan, så at sige, slå til mens jernet stadig er varmt.

Derfor ser vi det som en absolut nødvendighed at være opdateret på, hvad der bliver søgt, hvad søgehensigten er, hvor godt søgeresultatet matcher søgehensigten, er søgningen sæson- eller på anden måde tidspræget, hvilke segment(er) og befolkningsgrupper udgør måldemografien, hvor i kunderejsen befinder søgerne sig, når de søger på de forskellige søgeord og så videre og så videre.

Det er de spørgsmål, vi afhænger af dataen, som vores vifte af SEO- og digital marketingværktøjer giver os, til at besvare fyldestgørende.

Og det er ved hjælp af de svar, vi finder ud af, om vi skal slå os i kast med hastighedsoptimering først, se på relaterede TF-IDF søgeord, oprette nye underkategorier til siden, udarbejde nyt content, optimere eksisterende content eller noget helt andet.

SEO bureau best practice

Hvis du spørger os, så er den slags passions- og datadrevet fremgangsmetode, kort sagt, den eneste rigtige måde at drive et SEO bureau på.

Det er ikke bare med til at sørge for, at fokusset altid er på resultaterne; det er også med til at gøre, at vi som SEO eksperter og specialister på en og samme tid er mere investerede i hver af vores kunder og, ikke mindst, har en mere indgående viden om og med deres individuelle cases, potentialer og muligheder.

Det er en filosofi, der ligger bag alle de arbejdstrin, vi tager på vej mod en effektiv og højtrangerende SEO-optimeret side.

Fordi situationen og forholdene ændrer sig konstant, SEO-branchen og teknologien er i hastig udvikling og næste hver dag kommer der nye opdateringer og justeringer fra både søgemaskinernes og markedets side.

Der er visse best practice SEO-tiltag, der holder stik og har gjort det i lang tid. Det er for eksempel at have beskrivende titler, en relevant og stærk H1er, godt og dybdegående indhold, en udfyldt Google My Business profil, en brugervenlig hjemmeside og mange andre mere standard ting. Det er som oftest dem, der udgør en stor del af de førnævnte lavthængende frugter.

Tricket er at være vaks på, når de sædvanlige best practice principper enten ikke gør sig gældende i en given situation eller, mere ofte, ikke vil forårsage et tilstrækkeligt spring i rangeringen på søgemaskinerne.

Derfor er SearchComet som SEO bureau til dels baseret på ønsket om et bureau, der aktivt investerer sig i vores kunder og klienter. Fordi det er kun sådan, vi kan opnå de bedste resultater.

Med andre ord, så vil det sige, at vi ønsker (og arbejder for), at andre principper, såsom nærværende samarbejde, gennemsigtighed i arbejdsprocesser og, ikke at glemme, regelmæssige statusopdateringer (vi tilbyder for eksempel vores faste kunder en månedlig dybdegående statusrapport) også bliver anset som best practice.

Og det involverer også transparens i forhold til arbejde og resultater, hvad enten de er gået op (som de trods alt oftest gør) eller ned.

Det er med til at sikre, at begge parter føler sig up-to-date omkring arbejdet, har større enighed om den fremadrettede plan, kan bedre og mere præcist afstemme forventninger og sidst men ikke mindst, kan bedre arbejde ud fra et tillidsopbyggende samarbejde.

Det er et væsentligt punkt, hvor vi mener, vi adskiller os fra mange andre SEO bureauer.

Og med det sagt, så er tiden vel snart kommet til, at vi kommer nærmere ind på teknisk SEO og hvad vi ellers har at tilbyde ud over brancheerfaring og plukning af lavthængende frugter.

Men ganske kort, før vi dykker ned i de mere tekniske aspekter af SEO, er det vigtigt, vi lige får slået fast med syvtommer søm, hvad SEO egentlig er og hvad udtrykket dækker.

Hvad er SEO?

SEO står for Search Engine Optimization og dækker over alle processer og tiltag, der forsøger at øge antallet, kvaliteten og relevansen af organisk online trafik til en hjemmeside via søgemaskiner såsom Google, Bing og Yahoo. SEO er, i modsætning til SEM, optimeringer af søgeresultater, der ikke er betalte i form af for eksempel Google Ads.

Det siger lidt sig selv, og du vidste det med stor sandsynlighed allerede. Fordi det er ikke specielt svært at definere, hvad SEO er; udfordringen ligger i, hvordan det fungerer.

Der er visse aspekter af opstarten i SEO-arbejdet, der er forholdsvis overkommelige at klare på egen hånd uanset dit tekniske SEO-niveau. Men de kræver derimod så oftest en anden form for ekspertise.

Effektiv tekstforfatning i forbindelse med effektiv SEO, for eksempel, siger i bund og grund sig selv: skab godt, relevant content, som søgemaskiner kan anerkende som relevant og brugere betragter brugbart.

Men det er selvfølgelig nemmere sagt end gjort.

Det samme er tilfældet med implementering af relevante titler, metabeskrivelser og H1ere. Selvom det måske kræver en smule mere teknisk forståelse for SEO, så er det i og for sig noget, man selv kan stå for, så længe man føler sig tilstrækkeligt hjemme i sin egen backend.

Så, hvad enten det har at gøre med manglende tid, ekspertise, lyst, interesse eller noget helt andet, så er den kloge beslutning ofte stadig at bruge den indledende tid på at finde et kompetent SEO og marketing bureau og lade dem stå for al opstarten.

Når SEO bureauet er med fra dag 1, kan det også betyde en mere gnidningsfri opstart i arbejdet, fordi så er du bedre sikret, at der ikke bliver brugt tid på at gå i forkerte retninger.

Hør, hvordan vi kan hjælpe dig

Udfyld kontaktformularen og vi kontakter dig indenfor 24 timer.
Vi glæder os til at tale med dig.