...
Viden

Alt tekst: en FAQ

Kort fortalt

Alt tekst er tekst, du tilføjer til ’bagsiden’ af billeder på din hjemmeside. Alt tekst er generelt ikke synlig for brugere, og det adskiller sig også konsekvent fra billedtekst, som er tekst, der bliver vist under eller i forbindelse med et billede.

Alt tekst på et billede dukker kun op i visse tilfælde for dine brugere, men når det kommer til søgemaskinerne, så er det noget, de lægger mærke til hver gang.

Så, hvad er alt tekst? Få besvaret dine spørgsmål her.

Teaser

Det er oftest begrænset, hvor godt vi som mennesker husker information, vi har læst på nettet. Især online, hvor tingene gerne skal gå hurtigt, kan det specielt være en udfordring at få mennesker til at huske på dit budskab.

Der er en grund til, det hedder at ’surfe’ på nettet — det er sjældent hyggelæsning, vi søger på nettet.

Men der er trods alt ting, du kan gøre, for at dit indhold, hjemmeside og/eller brand forbliver lidt længere i brugeres hukommelse.

En af dem er billeder.

Et studie viser for eksempel, at når der er et relevant billede vedhæftet andet indhold, så husker folk helt op til 65% af indholdet tre dage senere (Social Media Examiner).

En nem SEO teknik

Værdien i at forblive i brugeres og kunders hukommelse kan næppe undervurderes.

Især når vores tendenser til at søge info på nettet kun er stigende. Allerede i 2016 påviste en rapport, at 47% af online shoppere så på 3 til 5 forskellige stykker indhold, før de besluttede sig for at gå videre i kunderejsen (Demand Gen Report).

Og den trend er med al sandsynlighed kun steget med årene.

I takt med at de digitale muligheder udvikler sig og bliver flere og mere adspredte, så er kunder og brugere kun blevet mere kræsne.

Derfor er det også vigtigt at udnytte de muligheder, der er. Uanset hvor små eller store, de umiddelbart ser ud til at være.

Udarbejdelse og implementering af alt tekst er en hurtig, overkommelig og forholdsvis simpel måde at forbedre din hjemmesides rangering ude i søgeresultaterne, og så er det derudover en god service at tilbyde de brugere, der har brug for det.

Så, hvad er alt tekst?

Også kaldet ’alt tags’, alt tekst er en lille bid tekst, der bliver vist i stedet for et givent billede på en hjemmeside, hvis det billede af en eller anden årsag ikke kan blive vist på skærmen. Alt teksten forklarer billedets indhold med en kort og præcis sætning.

Derfor er alt tekst også anvendt i forbindelse med skærmlæsningsværktøjer, der bruger alt teksten til at forklare billedets indhold for blinde og andre svagsynede brugere.

Er alt tekst relevant?

Hvis du kan svare ja på spørgsmålet: Har du billeder på din hjemmeside? Ja, så er alt tekst relevant.

Men er det vigtigt? Det kommer lidt mere an på, hvad dit mål er.

God alt tekst er under alle omstændigheder brugervenlig og hjælper synsvage mennesker til bedre at tolke og bruge din hjemmeside. Derfor er det altid en god idé.

Men eftersom at søgemaskinernes algoritmer stadig har forholdsvis svært ved at tyde billeder, så er alt teksten også noget, som de i stor grad tyer til, når der forekommer billeder på en hjemmeside.

Derfor er alt tekst også udslagsgivende i forhold til SEO.

Hvor højt skal du prioritere alt tekst i din SEO?

Det er sjældent din førsteprioritet. Der er forskellige andre SEO områder i forbindelse med billeder og anden media, såsom hastighedsoptimering, der er vigtigere at få styr på, før du rigtig giver dig i kast med alt tekst.

Fordelen ved alt tekst er, dog, at du sagtens kan have det med ind over fra starten, hvis du har overblik over, hvilken funktion dine billeder har på siden og du således snildt kan tilføje alt teksten løbende.

Igen, hovedformålet er at øge brugervenligheden for synsvage brugere og samtidig hjælpe Google og de andre søgemaskiner med nemmere at forstå din sides indhold.

Hvordan tilføjer du alt tekst?

De fleste CMS værktøjer, såsom WordPress, giver dig mulighed for at klikke på dine vedhæftede billeder og tilføje eller justere alt tekst via mulighederne i dine indstillinger.

Hvis det dog ikke er en mulighed for dig, så kan det også tilføjes direkte i HTML koden. For eksempel, hvis dit billede er en GIF af en skildpadde lyssværdkamp, så vil din alt tekst se sådan her ud i koden:

”skildpadde

Skildpadde lyssværdkamp hos SearchComet

Hvad er god alt tekst?

God alt tekst har fokus på brugervenlighed først. Den er beskrivende, kort og præcis, så den gengiver billedet i tekstformat så troværdigt som muligt. Den er ikke overfyldt med søgeord eller andre uhensigtsmæssige ting, der ikke giver mening i forhold til motivet og kun fungerer som fyld.

Det hjælper ikke brugere, der faktisk afhænger af alt teksten, og det er samtidig noget, søgemaskinerne forholdsvis let gennemskuer.

Hvor lang skal alt tekst være?

Hold helst din alt tekst under 125 tegn. Typisk vil skærmlæsningsværktøjer holde op med at læse længere alt tekster, fordi de derved tager for meget fokus fra hjemmesidens faktiske indhold.

To eksempler på god og mindre god alt tekst

Med ovenstående råd in mente, hvad nøjagtig definerer så en god alt tekst?

Det er nemt at tale emnet til døde og foreslå en lang række højtstående principper. Men i sidste ende er der ikke mange flere krummer i brødet end, at god alt tekst er som al anden tekst: beskrivende, tydelig og præcis.

Udfordringen i at skrive god alt tekst ligger i nøjagtigheden af beskrivelsen. Hvordan formulerer du dig mest præcist og relevant?

Det gælder for både brugere og søgemaskiner, og svaret er i stor grad det samme.

Eksempel 1

For eksempel, hvis dit udgangspunkt er en hjemmeside for dit digitale marketing bureau, og du står med et billede i forbindelse med din egen virksomhed, hvad er så en god alt tekst? Hvordan udformer du den, så den giver mening for både mennesker og søgemaskiner?

Lad os, helt tilfældigt, tage udgangspunkt i et af SearchComets tidligere CTAer:

En mindre god alt tekst kunne lyde lidt i den her retning: Billede af digitalt marketing bureau SearchComet ansat hos digital marketing bureau SearchComet i bureau trøje.

Der er selvfølgelig nogle helt tydelige ting i vejen med den alt tekst. Den flyder over i søgeord, og den giver meget lidt mening. Dertil er det heller ikke nødvendigt at starte med ”Billede af” eller lignende; skærmlæsningsværktøjer såvel som søgemaskiner forstår det allerede ud fra HTML koden.

Men værst af alt, så danner den ikke et billede af selve billedet.

Derfor ville en bedre alt tekst lyde mere i retning af det her: Ansat hos digital marketing bureau SearchComet sidder klar til at hjælpe foran sort baggrund.

Eksempel 2

Men hvad så, når du står i en situation, hvor du skal beskrive et mere generisk billede, såsom et stock billede?

Her handler det om at følge de samme trin som i eksemplet ovenfor men tilføje specificiteten. Hvad er det, billedet forsøger at udtrykke i den pågivne situation?

Lad os igen gå ud fra, du helt tilfældigvis arbejder for et digitalt marketing bureau, og du skal skrive en alt tekst til nedenstående billede.

Fokuseret SearchComet SEO specialist arbejder med digital marketing ved skrivebord med tre skærme og en lampe

En forholdsvis ligetil fremgangsmåde kunne lyde lidt sådan her: Skægget mand i jakkesæt sidder ved skrivebord med lampe og tre skærme.

Det er beskrivende og for så vidt kort og præcist.

Der er bare intet, der adskiller den beskrivelse fra et hvilket som helst andet lignende motiv. Dertil overser den også fuldstændig muligheden for at få et lille søgeord ind på en naturlig måde.

Og så skal det også lige tilføjes, at det generelt ikke er best practice at bruge stock photos og andre offentligt tilgængelige billeder fra nettet. Hvis der ikke er noget unikt over dem, så kan søgemaskinerne (for ikke at glemme mennesker) nemt se det.

Unikke billeder bliver generelt også favoriseret af søgemaskiner og har tendens til at føre til højere placeringer.

Derfor ville en bedre alt tekst lyde sådan her: Fokuseret SearchComet SEO specialist arbejder med digital marketing ved skrivebord med tre skærme og en lampe.

Konklusion

Når det kommer til udarbejdelse af god og effektiv alt tekst, så handler alt i bund og grund om situationen og billedets funktion i den situation.

Det vil sige, det nøjagtig samme billede kan sagtens have flere forskellige alt tekster, hvis situationen ikke er den samme. Målet er at beskrive billedet bedst muligt ud fra den kontekst, det står i.

Derfor skal dit fokus også gerne være det samme, som det er i resten af sidens indhold. Hvad er det, siden forsøger at kommunikere, og hvordan gør den det bedst muligt?

Alt tekst er en detalje i det store hele, men den skal meget gerne være med til at beskrive den hele ganske kort og fornuftigt, så synssvage brugere såvel som søgemaskinernes algoritmer nemt og hurtigt kan tyde, hvad din siden omhandler.

Kilder

https://blog.hubspot.com/marketing/image-alt-text
https://www.demandgenreport.com/resources/research/2016-content-preferences-survey-b2b-buyers-value-content-that-offers-data-and-analysis
https://moz.com/learn/seo/alt-text
https://www.socialmediaexaminer.com/wp-content/uploads/2018/05/Industry-Report-2018.pdf

Indholdsfortegnelse

Relaterede artikler

Søger du mere viden?

Seraphinite AcceleratorOptimized by Seraphinite Accelerator
Turns on site high speed to be attractive for people and search engines.